[ Home | Princippet | Sun Myung Moon | Indføring | Taler | Velsignelsen | Organisationer | FAQ | Links ]

Den sande familie og jeg


Følgende tale, "Den Sande Familie og Jeg", er blevet givet af pastor Sun Myung Moon til samfundsledere i Nord- og Sydamerika samt i 16 lande i den øvrige del af verden. Talen udtrykker essensen af den dybe sandhed pastor Moon ønsker at dele med verden.

I aften vil jeg gerne tale over emnet „Den Sande Familie og Jeg", fordi problemerne i verden alle har deres oprindelse i familien. Lad os først spørge: "Hvad er en sand familie"?
Hvis nogen spørger, om verden af dag er god eller ond, må svaret være, at den er ond. Hvorfor? Fordi der konstant har været konflikter, uanset om vi ser på verdenshistorien, denne nations historie eller enhver anden nations historie. Konflikter eller kampe indebærer, at de involverede parter ikke kan udvikle sig, men i stedet vil forfalde. Hvis vi siger, at verden er ond, er det underforstået, at nationen er ond, at dens indbyggere er onde, og at vi selv er onde. Når vi oprigtigt vender blikket mod os selv, finder vi også, at der strid mellem vores sind og krop.
Så det grundlæggende problem er at finde årsagen til denne kamp. Hvis et individ ikke har skabt grundlaget for fred i sit indre, er det lige meget hvor fredfyldt hans familie, hans land eller hele verden er. Det hjælper ham ikke, han vil ikke føle glæde, fordi den sande strid er inde i ham selv. Som I ved er første verdenskrig, anden verdenskrig og den kolde krig allerede slut. Enhver fremtidig konflikt kan afløses af en våbenstilstand, men kampen mellem vores sind og krop er ældgammel; den har været der gennem hele menneskehedens historie, er der også i vores tid, og vi ved ikke, hvor langt ind i fremtiden, den vil fortsætte.
Når vi med dette i tankerne overvejer Guds eksistens, opstår der et problem, for hvorledes kunne Gud tillade denne kamp mellem sind og krop at fortsætte indtil vor tid? Hvis vi kan tilslutte os, at mennesket syndede, er det også logisk, at det er mennesket, der må betale for skaden. Gud kan ikke tage ansvaret for synden eller gribe ind.
Hvor stammer konflikten mellem sind og krop fra? Vi arvede livet fra vore forældre, fra deres forældre o.s.v. Hvis vi bliver ved med at gå tilbage i historien, kommer vi tilsidst til den første generation, de første forfædre. Oprindelsen til konflikten mellem sind og krop kommer fra det ægteskabelige kærlighedsforhold mellem Adam og Eva. Vores liv stammer fra vore forældres kærlighed. Hvis denne konflikt startede, før vi blev født, må vi slutte, at problemet har noget at gøre med den måde, hvorpå vore første forældre indgik et kærlighedsforhold til hinanden.
Adams og Evas kærlighed blev ikke en kærlighed fyldt med sand glæde. I stedet var det en kærlighed med mange konflikter. Fordi vores liv har rod i en sådan kærlighed, må vi slutte at vore indre konflikter stammer herfra. Vi lærer i bibelen, at efter syndefaldet blev Adam og Eva drevet ud af Edens Have. Herefter begyndte de at få børn. Gud kunne ikke følge efter og velsigne deres ægteskab, fordi han selv havde drevet dem ud af haven. Vi må derfor spørge - hvem giftede de sig under? Alt tyder på, at deres liv blev syndigt - at de giftede sig under Satans indflydelse.
Syndefaldet startede, da Satan fristede Eva, og Eva senere fristede Adam. Det er grunden til, at Adams og Evas ægteskabelige kærlighedsforhold ikke var lykkeligt, men fyldt med konflikter. I dag kan menneskeheden, der udspringer af dette første kærlig
hedsforhold, ikke adskille sig fra denne oprindelse til konflikten mellem sind og krop. Denne realitet er meget klar og logisk. Syndefaldet begyndte med umoralsk kærlighed. På grund af et kærlighedsforhold, Gud ikke ønskede, blev Adam og Eva forenet med Satan, og de fik den onde kærlighedsrod, et ondt liv og en ond slægtslinie.
Hvis dette er sandt, så har denne ene syndige familie udviklet sig til at omfatte slægter, nationer og hele verden. Det er en verden, hvor de 5 milliarder mennesker, der udgør nutidens menneskehed, er Satans efterkommere, som ikke kan benægte, at de tilhører en ond slægt. Ingen har forstået, at Satans blod flyder i vore årer, og hvilken smerte det er for Gud. Det er det grundlæggende problem.
Hvordan kan vi udrydde denne indre rod til det onde? Satan plantede sine rødder dybt ind i vor fysiske krop. Gud vil altid arbejde på at adskille det gode fra det onde og for at bringe situationen tilbage til sin oprindelige tilstand. Gud har samfundssind og vedbliver med at leve for helheden på vejen mod målet, der er kærlighed og fred. I modsætning hertil er Satan egoistisk og individualistisk. Satan prøver altid på at ødelægge det gode gennem had, ondskab og krig. Hans hensigt er, at forhindre jorden i nogensinde at komme tilbage til Gud.
Gud kunne ikke blot give menneskene en hård afstrafning, da de gik med Satan. Guds strategi for at få menneskeheden over på sin side har været, at lade det onde angribe Gud. Senere kan han så kræve erstatning for skader og misbrug. Satans strategi er at angribe først; men tilsidst vil han miste alt. Satan har gennem hele historien arbejdet for at ødelægge Guds plan med had, ondskab og krig i modsætning til Gud, som har arbejdet på at genskabe kærlighed og fred.
På den yderste dag vil menneskeheden igen komme over på Guds side, og det onde vil miste støtte og respekt. Da Satan søger at hindre dette i at ske, har han introduceret den gudsfornægtende materialisme, humanisme og kommunisme. Det var baggrunden for den kolde krig mellem højre og venstrekræfter. Efter anden verdenskrig, hvor den kristne verden havde sejret, begyndte en overgangsperiode henimod en fredfyldt verden. Vi er nu i en tidsalder fyldt med individualisme og fri sex. En tid, hvor børn fornægter deres forældre, en tid, hvor forældre fornægter deres børn, og en tid, hvor man fornægter parforhold. Gennem lesbisk og homosexuel dyrkelse af kærlighed svækkes bevidstheden om familieidealet, som den genkomne Messias har til hensigt at virkeliggøre for at forandre denne verdens helvede til himmeriget på jorden.
Messias ønsker som den sande far forening af sind og krop, forening af mand og kvinde, og at børnene forenes.
Der er stadigvæk vigtige spørgsmål, som må afklares på verdenplan. Disse inkluderer:
1. Hvad kom først - materie eller ånd?
2. Er den materialistiske eller den idealistiske teori korrekt?
3. Hvad kommer først - virkelighed eller begreb?
4. Er Darwins udviklingslære eller den gudsbekræftende skabelseslære korrekt?
Lad os prøve at besvare dette med et eksempel. Når vi observerer dyreriget, opdager vi, at øjnene er det første, der bliver skabt i ethvert nyfødt dyr. Øjet er kun lavet af materie. Vidste disse øjne, at solen eksisterede, før de blev født?
Fordi de kun er materie, vidste de det ikke. Nogen eller noget, der eksisterede førmateriet, vidste, at øjet var skabt til at se solskin - nogen vidste det.
Fordi øjnene kun er lavet af materie, vidste de ikke, at damp og andre varme stråler ville udtørre øjnene og ødelægge dem; men en eller anden vidste det, og derfor blinker vi, så vores øjne kan blive smurt og ikke tørre ud.
Den konklusion, vi kan drage af dette enkle eksempel med øjet, løser den lange debat om, hvorvidt tanken kommer før eksistensen, ånden før materien eller begreb før virkelighed. Vi kan give svar på spørgsmålet om ånd eller materie, om skabelseslære eller udviklingslære.
Vi kan således ikke benægte, at alt er skabt af Gud. Vi må derfor søge tilbage til den oprindelige verden, Gud ønskede at skabe, og forstå Guds plan og ønske for det enkelte menneske, for familien og for verden.
Hvis Adam og Eva ikke havde syndet, ville det have været helt logisk og normalt for deres sind og krop at være forenede, ligesom hos Gud. På grund af syndefaldet blev der skabt en anden magt i kroppen, der var imod samvittigheden, som står i forbindelse med Gud. Frastødningen mellem disse to kræfter resulterede i en historie med konflikter. Det må vi være bevidste om.
Kroppen dannede grundlaget for helvede, og samvittigheden blev grundlaget for himlen; men mennesket vidste ikke, at dets indre var splittet af en sådan kamp mellem to verdener. Fra dette perspektiv skulle vi derfor spørge os selv, om det er kroppen, der styrer vort sind, eller vort sind, der styrer vor krop. Gennem hele historien har kroppen i virkeligheden haft fuldstændig frit spil til at lede sindet. Hvis vi havde styrket samvittigheden, ville vi automatisk være kommet tilbage til Gud, og verden ville forlængst have tilhørt Ham.
Det faktum, at den fysiske krop styrer samvittigheden, viser os, at problemet stammer fra syndefaldet.
Den falske kærlighedskraft, som bandt de første forfædre til Satan, var stærkere end samvittighedens kraft, men Gud kan ikke svigte de syndige mennesker, fordi han kender menneskets situation. I stedet må han finde en måde, hvorpå han kan svække den kropscentrerede magt, der dominerer vores samvittighed.
Religion er systemer, som Gud har skabt og ledet igennem historien for at frelse mennesket. Ja, religioner! Gud grundlagde adskillige religioner. Svarende til forskellige omgivelser og forudsætninger blev verdens forskellige kulturområder dannet. Helt op til vor tid har religiøse folk ikke forstået, at religionernes egentlige formål er at hindre kroppen i fortsat at bestemme over sindet. Havde der ikke været et syndefald, ville vi slet ikke have brug for religion.
Der skete noget ondt, og vi fik brug for religion til at rette op på skaden. Hvad ønsker Gud at opnå gennem religion? Hans hensigt er at disciplinere kroppen. I tror muligvis, at I bliver frelst ved bare at tro på religionen, at I ved at tro på kristendommen kan komme i himlen. Adam's familie skulle have været en familie med Guds kærlighed som centrum, en familie, der var en del af Guds slægt med Guds blod i årerne. Indtil nu har ingen vidst, at stedet, hvor disse familier bor, er himmeriget. Så for at styrke samvittighedens kraft, må vi dominere vores krop. Vi må frigøre vores samvittighed, så den kan lede vores krop med stærk vilje. Så kan vi komme tilbage til Guds skød fyldt med kærlighed som oprindelige mennesker uden synd.
Derfor, hvis vi spørger: "Hvad er formålet med religion", er svaret, at den skal motivere vores krop til at gøre alt, hvad den hader. Hvad hader kroppen? At faste! At hjælpe! At ofre! Yderligere beder religion os om at være et offer. Offeret er bestemt til at ofre sit blod og skulle endda være parat til at give sit liv. Derfor siger Bibelen, at den, der er villig til at give sit liv, skal vinde det, og den, der søger at vinde sit liv, skal miste det. Dette paradox lærer os, at hvis vi lever og følger kødets lyster, havner vi i helvede. Hvis vi vinder over kødet og befrier vores samvittighed, kommer vi i himlen. Hvis vi fuldstændigt dominerer vores krop og gør samvittigheden til det absolutte centrum, vil samvittigheden få ubegrænsede ønsker og altid have håb.
I historiens forløb har der været mange religioner og mange religiøse ledere. Alligevel kunne disse ledere, som troede på religionerne, ikke kontrollere deres krop fuldstændigt, og helt fornægte sig selv. De kunne ikke befri deres samvittighed og bringe den ind i det oprindelige forhold til Gud. Vi syndige mennesker blev ikke til sande oliventræer. I stedet blev vi til vilde oliventræer med roden i falsk kærlighed. Mennesket skulle vokse med roden i Guds sande kærlighed, men i stedet plantede vi vor rod i Satans kærlighed. Hvordan kan vi forvandle de vilde oliventræer til sande oliventræer? Det er og bliver den uomgængelige og yderst vigtige opgave, som må gennemføres. Fra vort kendskab til os selv ved vi, at samvittigheden ved alt om os. Den er dig nærmere end dine egne forældre. Dens ønske er at eje evig kærlighed og for evigt at blive omfavnet af Gud. Når vi gifter os, skilles vi fra vores fysiske forældre, men samvittigheden er med os, endda før vi bliver født på jorden. Den elsker os, og dens opgave er at forvandle os til Guds evige sønner og døtre. Samvittigheden har ikke brug for en lærer. Har I nogensinde hørt undervisningsministeren annoncere en plan om samvittighedens uddannelse? Hvis vi havde fulgt samvittigheden ad den oprindelige vej, ville vi have kendt den retning , vi skulle tage i livet. Den ville have undervist os, og ledt os tilbage til Guds favn. Fordi din samvittighed ved alt om dit livs forløb, vil du i den åndelige verden finde en computer, som har registreret alt, hvad du har foretaget dig på jorden. Først nu kan vi forstå, at det var samvittighedens opgave at forvandle os til pletfri, sande sønner og døtre af Gud.
Er der nogen her, som er overbevist om, at de aldrig nogensinde skal dø? Vi vil alle gå til den åndelige verden en dag, og dér vil du opdage, at mennesker allerede kender dit navn. De kender hele dit liv. De ved også alt om dine forfædre, for den åndelige verden går ud over tid og rum.
Vi skulle ikke gå ind i den åndelige verden med noget, som ville være en plet på vores samvittighed. Derfor er samvittigheden hævet over alle andre lærdomme.
Blandt tilhørerne i dag er der mange fremstående personligheder, f.eks. professorer. Ærligt talt, så findes der ingen professor, som har givet en bedre undervisning end samvittighedens. Den har samme rolle som et kompas for en skibskaptajn.
Må jeg spørge de mange fine mennesker, forsamlet her i dag: "Da I blev gift, ønskede I da at få en ægtefælle, der var ringere end jer selv?" Svaret er nej. Og hvis jeg spurgte, om I ønskede en ægtefælle 10 eller 100 gange bedre end jer selv, ville I uden tvivl svare, at hvis det var muligt, så ville I foretrække at han eller hun var tusind gange, titusinde gange eller en million gange bedre end jer selv.
Samvittigheden ønsker den største kærlighed. Den ønsker at eje det absolutte væsen. Det samme er sandt for vore forfædre, og det samme vil blive sandt for vore efterkommere. Hvis vi spørger Gud, så vil Han svare på samme måde. Men er det ikke umuligt, at få alle vore ønsker opfyldt? En senator ønsker sig at blive præsident; senere ønsker han at blive en indflydelsesrig person på verdensplan. Til sidst ønsker han sig den højeste position i verden. Dette er et udtryk for samvittighedens ambitioner. Fra historiens begyndelse og op til vor tid, har folk generelt troet, at samvittighedens ambitioner aldrig ville kunne blive fuldstændig tilfredsstillet. Men jeg, Pastor Moon, som står her, er kommet til den konklusion, at det er muligt at tilfredsstille samvittigheden.
Hvor stor er samvittigheden? Hvordan kan vi måle samvittigheden? Tror I, at der vil komme en dag, hvor samvittigheden ejer Gud? Og hvis der findes noget større end Gud, vil samvittigheden så have ambitioner om også at eje dette?
Hvad er det, samvittighedens ambitioner søger? Hvis der i kosmos eksisterede noget, som havde den højeste værdi, så ville samvittigheden ønske at eje det. Hvor stor er Guds samvittighed? Hvem har den største samvittighed, Gud eller mennesket? Hvis Guds samvittighed er større end menneskets, hvad ville han så gøre med den? Konklusionen er den at, Gud ønsker at eje det samme, som mennesket har ambition om at besidde....... sand kærlighed!
Hvad mener I? Vi ved, at Gud er absolut, men kan Han ikke også være ensom, eller tror I, Han er glad? Mine damer og herrer, selvom man blev præsident, ville man føle sig ulykkelig, hvis ikke der var nogen at elske.
Så har Gud brug for nogen? Hvad føler du? Selvom Gud er Gud, så er han meget ensom. Mennesket føler sig tomt, når han eller hun ikke har penge, viden eller magt. Men Gud har ikke brug for penge, viden eller magt.
Spørgsmålet er, hvad er det, Gud har brug for? Vi kalder Gud for „Kærlighedens konge" eller „Kærlighedens ejer". Men hvis Gud er kærlighedens konge, så betyder det, at Gud har brug for en dronning. Dette er et absolut princip. Så hvem kan blive Guds absolutte kærligheds partner? - Et sandt menneske!
Mine Damer og herrer, I har brug for penge, I har brug for viden, I har brug for magt; men hvis I ikke har en ægtefælle, er alt dette nyttesløst. En mand har brug for sin kone og børn. En kone har brug for mand og børn. Det sted, hvor kærlighedens partnere findes, er i familien.
Jeg tjener Gud, kærlighedens subjekt, som et kærlighedsobjekt, der fuldstændig tilfredsstiller Guds samvittigheds ambitioner. Den familie, hvor mand og kone forenes som objekter til Guds kærlighed, og hvor børnene lever lykkeligt, den familie skulle være det første grundlag for himmeriget på jorden med Guds sande kærlighed som centrum.
Ligesom mennesket ønsker, at deres elskede skal være meget bedre end dem selv, således ønsker Gud, at mennesket, hans kærligheds objekt, skal have ubegrænset værdi. En person med sådanne værdier er et sandt menneske. Vi vidste ikke, at Adam og Eva skulle været blevet sådan en mand og en kvinde.
Indtil nu vidste ingen, at mennesket var skabt for at virkeliggøre sådan en høj værdi. Når vi har så høje forhåbninger i vores samvittighed, er det fordi Gud som subjekt ønsker, at mennesket skal være Hans objekt. Han ønskede ikke, at mennesket bare skulle være en del af Ham, men at mennesket skulle have sin egen helt forskellige personlighed. Gud tillod mennesket at have en samvittighed på så højt et niveau, fordi han håbede, at mennesket ville blive tusind eller ti tusind gange bedre end ham selv. Det må I forstå meget godt.
Hvis der i begyndelsen af skabelsen var blevet realiseret en familie, i hvilken Gud og menneske kunne forenes i et sandt kærligheds forhold, ville vi i dag ikke have behøvet at bekymre os om et helvede eller himmerige, fordi vi automatisk ville være kommet ind i Guds Rige.
Problemet er, at Guds og menneskets kærlighed ikke havde samme udgangspunkt; de var ikke forenet som subjekt og objekt i kærlighed. Guds kærlighed og menneskets kærlighed gik i to forskellige retninger med to forskellige formål. Derfor blev det umuligt at realisere den ideelle verden, som Gud og mennesker længtes efter. Guds plan, som krævede en fælles begyndelse, blev fuldstændig spoleret.
Resultatet blev, at de første mennesker blev til falske forældre centreret på Satans kærlighed. Vi er deres efterkommere og har derfor arvet den falske kærlighed, det falske liv og den falske slægt, hvis kurs går mod helvede. Vi har intet at gøre med Himmeriget.
Vi vidste ikke, at vi skulle vinde Guds kærlighed med vores samvittighed ved at være mennesker, der gennem stærk vilje dominerede kroppen med sindet. Har I hørt udtrykket „kærlighedssyg"? Hvis nogen er kærlighedssyg, er det årsagen til hans sygdom, vi skal finde, før han kan blive rask og få problemerne løst. Mennesket bærer megen synd i sig, men der er også rester af Adams oprindelige natur i mennesket. Denne oprindelige natur er årsagen til, at mennesket savner Guds kærlighed som en, der er „syg af kærlighed". Hvad gør samvittigheden for at vinde den sande kærligheds Gud? Hvis en person har penge, viden eller magt, men mister sit livs kærlighed, så har disse ting ingen værdi.
Hvis du aflaster dit sind, og gør det fuldstændig frit, så vil din samvittighed automatisk forbinde sig med Guds sande kærlighed. Hvis vi sammenligner samvittighedens og kærlighedens størrelse, så ser vi, at kærligheden er den største. Det kan vi vide, fordi samvittigheden starter fra kærlighed.
Himmeriget er det sted, hvor vi lever i forening med Guds sande kærlighed og en fri samvittighed. Det er det sted, vi kommer, når vi har levet et liv i kærlighed, og efter at vi har forberedt os selv på at være Guds kærlighedsslægt. Uden at vinde denne kærlighed, vil vi aldrig kunne komme ind i Guds Rige, men må vente - måske - mange tusinde år. Efter syndefaldet kunne mennesket ikke have noget at gøre med Himmeriget, så længe det ikke var blevet oplyst af Guds sande tanker og støttet af Guds sande kærlighed.
Den person, der lever i overensstemmelse med en god samvittighed og sand kærlighed, vil automatisk komme ind i Himmeriget. Derimod vil selv en person, som tror på Jesus, ikke komme ind i Himmeriget, hvis han ikke er forbundet til Guds kærlighed. Den realitet, at der er en kamp mellem sind og krop, er det problem, der hindrer os i at komme ind i Himmeriget. En person, der tilhører Satans slægt, kan ikke komme ind i Himmeriget. Religionerne, der har til opgave at åbne vejen, kan ikke enes, og de vil få en sørgelig ende i de sidste tider.
Gud kan ikke komme tilstede, hvor der er konflikt. Religion er en bevægelse til at tæmme kroppen og frigøre samvittigheden. Det er ikke en nøgle til frelse. Vi må være klar over, at der ikke vil blive givet nogen nøgle til frelse, hvis vi ikke virkeliggør Guds kærlighed, liv og sande slægt.
Ved at tro på religion bliver vi ikke frelst. I virkeligheden eksisterer religion for at disciplinere kroppen. Når vores samvittighed er fri, kan dens ambitioner nå op til Gud. Hvor sandsynligt lyder det for jer?
Tænk på hvad I gør, og prøv at forstå bedre, hvad I gør. Hvem ved først hvad man gør? Hvem ved det først? Samvittigheden eller Gud? Samvittigheden ved det før Gud. Mennesket er et væsen, klart adskildt fra Gud, fordi mennesket skulle være Guds objekt. På samme måde er mand og kvinde forskellige. De har hver deres egen forskellige karakter. Hvis vi i stedet var kommet til den slutning, at Gud ved alt, før det sker, så ville vi faktisk være en del af Gud, en del af Guds legeme. Hvis det var tilfældet, kunne vi ikke være Guds kærlighedsobjekt.
Et ideal kan ikke blive fuldkomment, når det er alene. Efter Adam og Evas syndefald, spurgte Gud: "Adam, hvor er du?" Adam skjulte sig bag et figentræ og svarede: "Jeg er her", Gud gennemskuede situationen og sagde: "Du gemte dig, fordi du har syndet". Mennesket stammer fra Guds kærlighed og kommer tilbage til Gud. Vi må søge tilbage til Gud.
Mine Damer og Herrer, når sønner og døtre bliver gamle, når forældrene bliver 100 år, og børnene er blevet 80 år, så bliver far og søn til venner - ja, venner!.
Vi kan ikke sammenligne en kvindes fysiske styrke med en mands. Hun kan aldrig måle sig med ham, men gennem kærlighed drages mand og kvinde mod hinanden og følger hinanden. Hvis Adam og Eva havde været objekter til Guds kærlighed, ville Gud så ikke have glædet sig over det? Gud skabte universet, før Adam og Eva blev fuldkomne objekter til hans kærlighed. Gud havde det ambitiøse håb, at de i fremtiden ville blive hans ideale objekter. Hvis de, som fuldkomne objekter for Guds kærlighed, havde bedt Gud om at skabe noget større end det, han allerede havde skabt, tror I så, at Han kunne gøre det?
Lige så ubegrænset, som vores samvittigheds ambitioner er, kan Gud skabe alt, hvad vi ønsker. Gud skabte os som værdifulde objekter til sand kærlighed, men fordi vi mistede denne værdi, må den genoprettes. Denne genoprettelse er formålet med menneskets liv og historie. Gud etablerede religioner og lovede, at grundlæggerne af disse religioner en dag ville komme tilbage.
Kristendommen har lært os, at Jesus vil komme tilbage. Buddhismen taler om Buddhas genkomst, konfucismen antyder at en ny Konfusius vil komme, og Islam venter Muhammeds genkomst. Hvad er grunden til, at Gud etablerede de forskellige religioner? Vi må forstå, at Guds vilje opfyldes med Hans elskede børn som centrum, børn som er af Guds kød og blod. Med den slags sønner og døtre ønsker Gud at skabe familier, slægter, racer og nationer.
Det er vigtigt at forstå, hvad er Messias for en person? Ved Messias' genkomst, skal han fuldkommengøre det ideal, som alle religioner har længtes efter, idet han som den første bringer Guds evige, sande kærlighed.
Han vil blive en sand far, og med den tabte sande kærlighed som sit mål vil han på basis af et sandt liv og en sand slægt arbejde på at etablere den ideelle familie på jorden.
Det er formålet med planen for frelse. Ved syndefaldet mistede Gud den sande mor tillige med børnene i Adams familie. Dette betød, at Gud ikke kunne få sande børn. Der var ingen familie, som tilhørte Guds slægt, der skulle udgå fra Guds kærlighed.
Frelsesforsynet er Guds plan og arbejde for at genoprette alle sine tabte sønner og døtre, enheden mellem sind og krop, den absolutte forening af mand og kvinde, og den absolutte forening af forældre og børn med Guds sande kærlighed som centrum. Denne sande familie, som har kvalificeret sig til at leve for evigt med Gud, skulle forbindes til kristendommen, som er i brudens position til herren. Ved at etablere et sådant slægtskab med Gud, kan vi realisere forenede familier, slægter, racer, nationer og en forening af nationer, som så ville danne den forenede verden, som er selve frelsesforsynets endelige mål.
Er det ikke sandt, at dette land gerne vil modtage Guds velsignelse? For at opnå dette, må I blive et folk, hvis sind og krop er forenet med Guds sande kærlighed som centrum. I må også danne en fuldstændig enhed mellem mand og hustru. Hvis der i en nation kommer flere og flere familier, der danner en enhed som sande børn af Gud, ønsker Gud at bo i den nation. Denne nation bliver automatisk verdens centrum.
Vor natur er sådan, at hvis den, vi elsker, er fattig og bor på landet, vil vi vælge at bo der, hvor vor kærlighed er. Gud har det på samme måde, hvis hans elskede sønner og døtre bor et sted i fattigdom, er dette sted himmeriget! Hvis stedet er rigt, er det også himmeriget!
I dag taler grundlæggeren af Unification Church til jer. Hvis i spørger mig: "Hvad er Unification Church's opgave?", så svarer jeg, at det er at skabe et sted, hvor Guds sande kærlighed er til stede. Det er det sted, hvor vi ønsker, vores sind og krop forenet gennem sand kærlighed. Det er det sted, hvor vi ønsker at skabe ideelle ægteskaber, hvor der er absolut enhed mellem mand og kvinde. Ved hjælp af en ideologi, som kan bringe alle folk sammen som uadskillige brødre og søstre, udfører vi den plan, som Gud har givet os.
Med den Sande Guds kærlighed og Sande Forældres kærlighed, renser vi alt, som var gjort urent af falsk kærlighed, falsk liv og den falske slægt. Vort ægteskab har opnået Sande Forældres position. De store internationale bryllupsceremonier, som vi afholder, er ceremonier, hvor sand kærlighed er frøet, der bliver sået, og hvor et sandt liv og en sand slægt er resultatet af en forening af Guds og menneskets kærlighed.
Bryllupsvelsignelsen er en ceremoni med det formål at genrette denne verdens familier, der på grund af syndefaldet modtog et frø med falsk kærlighed, falsk liv og falsk slægt. Familier fra hele verden deltager i disse ægteskabs ceremonier, og bliver derved forbundet til Guds store velsignelse. Det er mit inderlige ønske, at alle folk modtager denne store velsignelse og bliver familier og et folk, som kan skabe Himmeriget på jorden.
Formålet med Unification Church er at virkeliggøre et broderskab på tværs af alle nationer. Vi ønsker at realisere idealet om én stor verdensfamilie med Gud i centrum og herigennem proklamere idealet om Sande Forældre, sande ægtefæller og sande brødre og søstre. På denne måde vil vi begynde en ny verdens hjerteskultur. Fra jord til himmel vil mennesker blive befriet til at opfylde „Himmeriget på Jorden".
Siden afslutningen på anden verdenskrig og igennem de sidste 50 år er jeg (Pastor Moon) blevet forfulgt og kritiseret af hele verden. Tiden er inde, hvor I bør vide, at en sådan forfølgelse ikke opstod, fordi jeg gjorde noget kriminelt. Jeg måtte gennemgå denne forfølgelse for at frelse jer. Til forskel fra tidligere bliver jeg nu respekteret og beundret for, hvad jeg har gjort.
Det var mig, der lagde grundlaget for kommunismens sammenbrud, Det var Pastor Moon, der åbnede øjenene på Gorbachev og Kim Il Sung. For at frelse Amerika, som var ved at gå i opløsning, skabte jeg et fundament, der ledte det amerikanske folk, og som førte til, at de nu anser Pastor Moon for nationens håb. Også bag den vanskelige politiske situation imellem Nord- og Sydkorea er Pastor Moon involveret. Det samme er gældende i Mellemøsten.
I burde vide, at USAs republikanske partis endelige triumf skyldtes min indflydelse. Måske er disse kendsgerninger nye for jer. Imidlertid må I forstå, at enhver anden nation, som modtager mig endnu bedre end USA, vil blive nation nr. 1 i verden.
Alt, hvad jeg har forudsagt, er gået i opfyldelse. Hele verden prøvede at ødelægge mig, og alligevel døde jeg ikke, og jeg står nu solidt på verdens top. Grunden til at jeg kan tale så direkte til jer her i aften, er at Gud elsker mig. I må forstå, at jeg kun overlevede, fordi Gud absolut beskyttede mig. Af den grund tror jeg, I skulle studere Unification Church meget grundigt.
Vi kunne mødes i dag, og det er en meget vigtig dag. Jeg har delt et meget vigtigt budskab med jer i aften, og jeg stoler på jer. Glem ikke de ord, I har hørt! - Og beslut jer for en ny begyndelse, så I kan bringe Guds velsignelse til jeres familie og jeres land. På den måde kan ideelle familier begynde at fremstå på jorden.
Som I sikkert ved, er vi (Pastor Moon og hans kone) kendt som de Sande Forældre over hele verden. Hvis det er sandt, at vi som de Sande Forældre er forbundet til Gud med sand kærlighed, sandt liv og sand slægt, vil jeg minde jer om, at der fra en sand familie og fra jer kan begynde en frigørelse og skabes frihed, forening og glæde.
Dette vil bringe fredshåbet til at spire på jorden!


Tak for jeres opmærksomhed!