Ærede gæster, mine damer og herrer!

Det er med stor fornøjelse, at jeg idag kan dele budskabet om Den Sande Familie med denne forsamling.
Som I ved, er familien menneskelivets vugge og hovedhjørnestenen for opbyggelsen af en fredelig verden.Vi er derfor samlede for at nå til en klar forståelse af vejen til at bygge sande familier, dvs. sunde og livskraftige familier, der er forbundet til Guds kærlighed.
Gud er absolut, evig og uforanderlig. Det samme gælder Hans vilje. Hvis de første mennesker, Adam og Eva, var blevet eet kød under Guds kærlighed, så ville alt være blevet fuldendt og fuldkomment. Oprindelsen, der starter i Gud, formålet og skabelsesprocessen, dvs. årsagen, virkningen og retningen, er alle absolutte.
Menneskehedens forfædre, Adam og Eva, endte deres liv i kaos, efter syndefaldet, der skete på grund af deres uvidenhed. Denne uvidenhed og dette kaos bredte sig fra det personlige niveau til familie-, nations- og verdens-niveau. Det har været religionens og frelsesforsynets opgave at bringe os ud af denne faldne sfære.
I de sidste tider kommer Messias med et budskab, der klart og enkelt forklarer, hvad der er den absolutte, eneste, uforanderlige og evige årsag, virkning og retning og set med Guds øjne. Han vil rense verden for uvidenhed og kaos og bringe den tilbage til Guds favn. Dette er fuldendelsen af Guds vilje.
Hvis dette ikke sker, vil alle religioner, -ismer, ide-systemer og nationer forsvinde i de sidste tider. Nu står menneskeheden på tærsklen til det 21. århundrede, på vej ind i den nye historiske tidsalder i det tredie årtusinde. I dette vigtige øjeblik, vil jeg gerne præsentere denne tale om „Princippets Syn på Frelsesforsynets Historie", så vi kan berede os til den nye tidsalder.
Gud ønsker et modent og fuldkomment forhold til menneskeheden. Han ønsker et sandt kærlighedsforhold. Derfor måtte Gud give mennesket et ansvar at opfylde, som en betingelse for at de kunne blive ét med Ham. Derfor gav Gud budet til menneskehedens første forfædre. Med andre ord, Gud vidste, at de var i deres vækstperiode på vej mod fuldkommenhed, og Han gav dem derfor budet for at gøre det muligt, at de kunne arve det allermest værdifulde, sand kærlighed.
Oprindeligt skulle sand kærlighed opnås gennem livserfaring og forstås gennem indre virkeliggørelse. Sand kærlighed er ikke noget, som kan læres gennem ord, en skreven tekst eller på skolebænken. Det kan kun fuldstændigt opleves gennem selve livet. Skabt som nyfødte spædbørn skulle Adam og Eva gradvist vokse til fuldkommenheden gennem hjertesmæssige oplevelser som sande børn, sande søskende, sande ægtefæller og sande forældre. Kun ved at opleve Guds sande kærlighed i alle sine aspekter kan mennesket opfylde sit formål og blive fuldkomment.
Alle mennesker ønsker, at den man elsker skal være det mest værdifulde væsen, ti millioner eller uendelig mange gange mere værdifuld end en selv. Tilsvarende ønsker Gud, at menneskeheden, genstanden for Hans kærlighed, skal blive uendelig værdifuld. Når et menneske når fuldkommenheden, bliver det lige så værdifuldt som Gud, for da opnår det Guds guddommelighed og fuldkommenhed.

Guds Sande Kærligheds Ideal
Gud er absolut, men hans sande kærlighedsideal kan ikke blive virkeliggjort af Ham selv alene. Det er fordi kærligheden altid har brug for en genstand - en at elske. For at forstå dette, må vi forstå forholdet mellem Guds sande kærlighed og menneskehedens sande kærlighed, og hvordan de opstår og når fuldkommenhed. Hvad ville der være sket, hvis Gud ikke havde udvalgt menneskene som sine absolutte objekter for sand kærlighed, men i stedet havde søgt at skabe og fuldkommengøre sand kærlighed på en anden måde? Hvis det var tilfældet, ville Gud og mennesker stræbe efter to forskellige kærlighedsidealer. Deres motivation, retning og formål ville være forskellige. Gud havde da måttet opnå sit kærlighedsideal gennem et objekt højere end mennesket; og på samme måde ville menneskehedens kærlighedsideal ikke kunne få noget direkte forhold til Gud.
Men Gud, som den sande kærligheds subjekt, har faktisk skabt menneskeheden til at være hans sande kærligheds objekter. Derfor kan Gud kun opnå sit sande kærlighedsideal via menneskeheden. Opfyldelsen af Guds formål med skabelsen er den ideelle verden, hvor Gud og menneskeheden er forenede gennem absolut kærlighed. Mennesket blev skabt som det allervigtigste objekt for Guds kærlighed. Det alene i hele Skabelsen kan legemliggøre Guds væsen. Mennesket er født som den usynlige Guds synlige krop. Hvis et menneske fuldkommengør sig selv, bliver det Guds tempel - en synlig fysisk krop, hvor Gud frit kan opholde sig.
Hele Guds ideal med sand kærlighed virkeliggøres og fuldkommengøres gennem menneskeheden i et vertikalt forældre-børn-forhold.
Gud skabte først Adam. Han skulle være Guds søn, samtidig med at han var Guds egen fysiske krop. Senere skabte Gud Eva som Adams objekt, så Adam og Eva kunne fuldkommengøre det horisontale kærlighedsideal, som er den ægteskabelige kærlighed. Eva skulle være Guds datter, og som Adams brud skulle hun også fysisk fuldkommengøre Guds horisontale kærlighedsideal.
"Stedet", hvor Adam og Eva bliver fuldkomne, når de fuldbyrder deres første kærlighed som ægtepar under Guds velsignelse, er lige præcis det sted, hvor Gud møder sin fysiske brud. Det er fordi Guds absolutte kærlighedsideal kommer vertikalt ned og forbinder sig til det punkt, hvor det sexuelle kærlighedsideal mellem Adam og Eva virkeliggøres horisontalt. Guds sande kærlighed og menneskehedens sande kærlighed forenes og fuldkommengøres i et og samme punkt, selvom de kommer fra forskellige retninger, den ene vertikal og den anden horisontal.

Hvorfor Gud har brug for menneskeheden?
Guds skabelseshandling var uundgåelig. Vi kan ikke forestille os en skabelse uden et formål. Der var kun een grund til, at Gud satte skabelsen i gang: For at virkeliggøre det sande kærlighedsideal. Gud udviklede livet fra de simpleste og laveste niveauer op til menneskets niveau i par, subjekt og objekt og positiv og negativ, for at skabe gensidige forhold under kærlighedens ideal. Skabelsens kærlighedsideal og Guds højeste kærlighedsideal er ikke adskilte eller forskellige. Tværtimod tjener dette skabelsesprincip til at fuldkommengøre Guds absolutte kærlighed ved at fuldkommengøre kærligheden mellem mand og kvinde i menneskets verden. Det er grunden til, at Gud i begyndelsen skabte een mand og een kvinde, Adam og Eva.
Ifølge Guds Formål med Skabelsen skulle Adam og Eva adlyde budet fra Gud, der er den sande kærligheds subjekt. De skulle først fuldkommengøre sig selv som sand mand og sand kvinde. Dernæst skulle de blive et sandt ægtepar, forenet i Guds sande kærlighed. Ved at få sønner og døtre gennem denne sande kærlighed, ville de være blevet sande forældre og have levet lykkeligt. Hvis Adam og Eva havde fuldkommengjort sig selv i sand kærlighed, ville de have opfyldt Guds ønske om at kunne iføre sig en fysisk krop, og når de fuldkommengjorde sig som et sandt ægtepar, ville Guds absolutte kærlighedsideal være opfyldt.
Ved at Adam og Eva fik gode børn og blev sande forældre, ville Gud have etableret sig selv substantielt som den evige forældre og have opnået sit ideal: At himmerigets befolkningstal ville vokse i det uendelige i livet efter døden i den åndelige verden på grundlag af myriader af efterkommere i den fysiske verden.
Men Adam og Eva, menneskenes forfædre, faldt væk fra Gud. Da de blev fordrevet fra Edens Have, havde de endnu ikke fået børn. Efter at have drevet dem bort havde Gud ikke noget grundlag for at følge dem eller velsigne deres ægteskab. Hele den menneskelige race er således efterkommere af vore mislykkede forfædre. Menneskeheden har formeret sig uden noget direkte forhold til Guds kærlighed.
Mine damer og herrer! Kunne Syndefaldet være forårsaget af at spise frugten af et træ? Adam og Evas syndefald var en forbrydelse imod Guds sande kærlighedsideal. Den kendsgerning, at Adam og Eva skulle adlyde budet, fortæller os at de faldt i et stadium af ufuldkommenhed, d.v.s. under deres vækstperiode. Ærkeenglen, der symboliseres ved en slange, lokkede Eva til at spise af frugten af godt og ondt, og hun faldt åndeligt. Senere lokkede hun Adam, som også var for umoden til at spise af frugten, og de faldt så fysisk.
Den eneste mulige synd, der kunne være fatal i Edens Have, hvor Adam og Eva var i kommunikation med Gud og levede lykkeligt, var en ulovlig kærlighedshandling. De første menneskelige forfædres første fuldbyrdede kærlighed skulle, have markeret begyndelsen på en kosmisk fest, en endeløs glædesrus og velsignelse både for Gud, for Adam og Eva og for hele universet, fordi det skulle have været fuldkommengørelsen af selve Guds kærlighed. Det skulle have været den glædelige begivenhed, hvor Guds kærlighed, liv og slægtslinie blev grundlagt i menneskeheden. Imidlertid skete det stik modsatte. Adam og Eva tildækkede deres nedre dele og gemte sig mellem træerne, rystende af skræk. Ved overtrædelsen af den himmelske lov etablerede de et umoralsk forhold og grundlagde en falsk kærlighed, et falsk liv og en falsk slægtslinie.
Som efterkommere af Adam og Eva er alle mennesker født med arvesynd. Syndefaldet forårsagede konflikten mellem sjæl og legeme i hvert enkelt menneske og er årsagen til, at vore samfund fyldes af falsk og uren kærlighed, og at folk gør ting, der er imod deres egen oprindelige sinds ønske.

At tage ansvaret for kærlighed
Ifølge kærlighedens ideal er alle kærlighedsforhold i dyre- og planteriget kun beregnet til formering. Mennesker er den eneste undtagelse. Menneskeheden nyder en frihed i det seksuelle kærlighedsforhold. Det er det specielle privilegium, som Gud gav til mennesket, skabelsens herre. Gud gav velsignelsen og kærlighedens uendelige glæde til sine sønner og døtre. Men den sande frihed, som Gud tillod, kræver et menneskeligt ansvar. Hvis individet insisterer på at have frihed til kærlighed uden ansvar, hvor meget forvirring og ødelæggelse vil det så ikke medføre? At opnå den menneskelige kærligheds højeste ideal er kun muligt, når man tager ansvaret for kærlighed.
Vi kan dele dette ansvar op i tre kategorier. Den første er menneskets ansvar for at udvikle sin egen personlighed og underkaste sig den selvdisciplin, der er nødvendig for at blive en mester i sand kærlighed, en mester, som altid er Gud taknemmelig for kærlighedens frihed. Ansvaret for et kærlighedsforhold bør man ikke bare påtage sig på grund af love eller skikke. I stedet skulle enhver person selv skabe denne ansvarlighed gennem udøvelse af selvkontrol og egen beslutning om at vie sig til at leve i et vertikalt forhold til Gud.
Den anden kategori er ansvaret over for ens kærlighedspartner. Vi ønsker, som noget helt naturligt ikke at dele vores ægtefælles kærlighed med andre. Horisontal seksuel kærlighed, der er forskellig fra den vertikale kærlighed mellem forældre og børn, mister muligheden for at blive fuldkommen i det øjeblik den bliver delt. Det er fordi skabelsens princip kræver at ægtemand og kone bliver fuldstændig eet i absolut kærlighed. Hver ægtefælle har det ansvar - givet af kærligheden selv - at leve fuldstændigt for den andens skyld.
Den tredje kategori er ansvaret over for ens børn. Forældrenes kærlighed er grundlaget for børnenes stolthed og lykke. De har et ønske om at være blevet født som resultat af deres forældres fuldstændige og harmoniske enhed i sand kærlighed, og de ønsker at vokse op i den slags kærlighed. Forældrenes mest værdifulde ansvar er ikke blot at give dem en god opdragelse i det ydre, men også at give dem den sande kærligheds livselementer, der kan fuldkommengøre dem på det indre plan. Det er derfor, familien er så værdifuld. De daglige hjertesmæssige erfaringer som sande børn, sande søskende, sande ægtefæller og sande forældre deler, kan ikke opleves noget andet sted end i den sande familie.
Hvis Adam og Eva var blevet et ægtepar af sand kærlighed centreret på Gud, så kunne Gud have boet i Adam, som sin fysiske krop og på den måde have elsket Eva. Desuden kunne Adam og Eva være blevet sande forældre, der fysisk legemliggjorde Gud, og være blevet kilden til godhedens kærlighed, et godhedens liv og en godhedens slægtslinie.
Men på grund af Syndefaldet blev Adam og Eva Satans fysiske krop og blev derfor udspringet for onde ægtepar, onde forældre og onde forfædre. Deres forening blev roden til ond kærlighed, ondt liv og en ond slægt. Menneskehedens oprindelse er denne rod, og vi nedstammer derfor fra den utugtige Satan, Guds fjende, og arvede slægtslinien af onde forældre.
Mine damer og herrer: Kan I forestille jer Guds smerte, da vore menneskelige forfædre ved syndefaldet ødelagde Hans sande kærlighedsideal! Menneskeheden skulle have været Guds sønner og døtre, men mennesket ved end ikke, at Gud er dets oprindelige forældre. Men selvom Hans sønner og døtre tjener Satan, har Gud arbejdet for at frelse mennesket. Fordi Han er et absolut væsen, og Hans skabelsesideal også er absolut, har Han fortsat dette arbejde selv med en dyb sorg i hjertet. Guds arbejde for at frelse menneskene er samtidig også et arbejde for at genoprette, hvad der aldrig blev oprettet, nemlig formålet med skabelsen, hvor sand kærlighed er centrum. Frelsesforsynet er således også et genskabelsesforsyn.

Guds centrale forsyn
Kernen i Guds frelsesforsyn er at genskabe det oprindelige frø, det menneske, der kan opfylde skabelsens ideal. Gud afskyr det livet og den slægtslinie, der udspringer fra Satans hor. Det liv og den slægtslinie skal renses. Kernen i Guds forsyn er at få skabt grundlaget for fødslen af den sande forældre, frelseren, som er forenet med Guds sande kærlighed, liv og slægtslinie.
Som følge af at menneskehedens forfædre svigtede deres ansvar, blev de forbundet til Satans umoralske slægt og kom under Satans herredømme. Derfor kunne Gud ikke selv gribe direkte ind og føre menneskene tilbage til deres oprindelige position. Gud kan på den ene side ikke uden betingelser modtage mennesket, som gik over til den onde ærkeengels side. På den anden side kan han heller ikke straffe dem. Så Guds strategi for at vinde mennesket tilbage har været at få en udvalgt person til at indtage en position svarende til den gode ærkeengel. Når denne centrale person på det godes side dernæst bliver angrebet af den onde side, etableres der en godtgørelsesbetingelse for at vinde det tabte tilbage. Satan slår først, men som resultat heraf, kommer han til at stå i taberens position. Den Første og Anden Verdenskrig samt den tredie kolde verdenskrig er gode eksempler herpå. Den side, der slog først, tabte.
En meget vigtig ting i Guds forsyn har været at skabe et grundlag af samarbejde mellem mor og søn. Det var tilfældet på Jakobs, Moses' og Jesu tid. Eva var ansvarlig for at syndefaldet skete. En mor må derfor blive sat i Evas position for at genoprette hvad Eva gjorde galt. Gennem et samarbejde mellem denne mor og hendes anden fødte søn, har Gud søgt at adskille mennesket fra den slægt og det liv, der udspringer fra Satan.
Gud kunne ikke have direkte forbindelse til den første søn, for den ældste repræsenterer Satans direkte slægtsforbindelse til mennesket. Gennem syndefaldet blev han jo den første til at have herredømme over menneskeheden. Gud har genopbygget godhedens slægtslinie ved at få den andenfødte søn, der repræsenterer godhedens side, til at opfylde en særlig betingelse. Gud har således ladet den første søn, der repræsenterer det ondes side, indtage en position, der er lavere i forhold til den andenfødte søn.
I Adams familie arbejdede Gud derfor, for at få den ældste søn, Kain, til at underkaste sig den andenfødte søn. Selvom Eva var faldet i syndefaldet, kunne hun godt som mor have gjort en indsats for at skabe enhed mellem de to brødre. Men det endte med, at Kain myrdede Abel (1.Mos.4:8), så frelsesforsynet ikke blev fuldført, men i stedet forlænget.
Det samme samarbejde mellem mor og søn var nødvendigt på Noas tid, men først på Rebekkas og Jakobs tid lykkedes det at skabe et meningsfuldt samarbejde mellem mor og søn.
Syndefaldet blev begået af tre individer: Adam, Eva og ærkeenglen. Ærkeenglen forførte Eva, hvilket forårsagede det åndelige fald, og senere forførte den faldne Eva Adam, hvilket forårsagede det fysiske fald. Det resulterede i, at de vendte Gud ryggen, og at den faldne Ærkeengel blev til Satan. Guds arbejde for at frelse mennesket er i virkeligheden et arbejde for at genoprette mennesket. Gud arbejder derfor for at frelse mennesket ved at lade det gå i en retning, der er 180 grader modsat syndefaldet.
Gud mistede Adam, som havde den sande kærligheds og det sande livs sæd. Derfor var Gud nød til at finde en søn med en ny sæd, der ikke kunne anklages af Satan. Genoprettelse er lig genskabelse. Gud skabte først Adam på skabelsens tid, og derfor må Han også først genoprette en søn, der er fri af forbindelsen til syndefaldet. Dette er grundlaget for ideen om Messias' komme. Messias fornægter den faldne slægts syndige liv, der er et resultat af Satans herredømme. Han kommer som et sandt menneske, der poder den faldne menneskehed på spiren af nyt liv. Messias har sine rødder i Gud, og kommer som den anden Adam, der må løse alle de problemer, der blev skabt af den første Adam. Det er årsagen til, at Gud ikke kan sende Messias, der, som en anden superman, kun arbejder gennem mirakler.
For at en søn med Guds kærligheds- og livssæd kan blive født på jorden, må der først være en mor. Denne moder kan ikke føde dette barn på en almindelig måde. Undfangelsen må ske efter genoprejningsforsynets forskrift. Alt samarbejde mellem mødre og sønner i Guds forsyn er en forberedelse og en betingelse for at Guds Søn kan blive født med det nye livs sæd, fri fra satanisk anklage.
Genoprettelsen af den kærlighed, det liv og den slægt, som først var blevet taget af Satan, kan kun ske som følge af mor og søns samarbejde for at få den ældste søn, Satans repræsentant, til at underkaste sig. Dette sker på et fundament af betingelser, der forhindrer Satans angreb.

Betydningen af Jakobs sejr
Bibelen, der optegner Guds arbejde med forsynet, indeholder mange historier, som er vanskelige at forstå. For eksempel snød Rebekka sin mand, Isak, og sin første søn, Esau, og hjalp sin anden søn, Jakob, til at modtage velsignelsen. (1.Mos.27). Gud var på moderens og sønnens side, og Gud velsignede dem for deres handlinger, selvom de brugte metoder, der umiddelbart syntes uretfærdige.
I Adams familie sloges Kain og Abel uden for livmoderen. Deres kamp resulterede i Abels, den anden søns, død.
Så kom Jakob. På et grundlag af mange fromme menneskers godtgørelser og ofre siden Abels tid, kunne Jakob endelig stå på det niveau, som Satan først dominerede. Så udfordrede Jakob sin tvillingebror, Esau. Ved Jabboks vadested lagde Jakob først betingelsen for åndelig sejr over englen (1.Mos.32:28). Dernæst lykkedes det Jakob at bringe sin ældre bror Esau til at akseptere Jakob som familiens overhoved. Dermed overvandt han Esau (1.Mos.33), der repræsenterede ærkeenglens fysiske krop. Jakob blev derfor velsignet, som den der bragte den første historiske sejr, idet han fik givet navnet „Israel". På det tidspunkt var han dog allerede i sit fyrretyvende år.
Satan såede den falske kærligheds sæd i Evas livmoder, der fødte ondt liv. Derfor måtte Gud rense en mors livmoder, hvorfra den himmelske søn kunne fødes. Den renselsesperiode og adskillelse fra Satan måtte begynde ved undfangelsen og ikke først i fyrre-års-alderen, hvor Jakob sejrede. Så han kunne ikke leve op til den standard. Den store mor, der påtog sig ansvaret for at leve op til den betingelse, var Tamar.

Tamars Rolle i Forsynet
Tamar blev gift med Er, Judahs ældste søn. (1.Mos.38). Men Er gjorde Gud vred og han døde. Ifølge traditionen på den tid gav Judah Tamar sin anden søn, Onan, så de kunne føde et barn for Er. Men Onan, der vidste, at Tamars barn ikke ville være hans eget, spildte sin sæd på jorden. Det var en synd i Guds øjne, hvorfor Onan døde.
Så ønskede Tamar Shelah, Judahs tredie søn, som sin mand, men Judah gav ham ikke til hende. Judah troede at hans to sønner var døde p.g.a. Tamar, så han var bange for, at Shelah også ville dø og dermed gøre en ende på deres slægt.
Men Tamar var af den overbevisning, at hun måtte videreføre det udvalgte folks slægtslinie. For at gøre det forklædte hun sig som en prostitueret og gik i seng med sin svigerfar, Judah, og blev gravid med tvillinger. Da de blev født, stak den ene af tvillingesønnerne, Zerah, sin hånd ud af fødselsåbningen, for at blive født først. Men han blev trukket tilbage ind i livmoderen, mens den anden søn, Perez, i stedet blev født som den første, så han tog den ældre brors position. På den måde sloges den første og anden søn inde i Tamars livmoder, og ombytningen af deres positioner adskilte dem fra Satan. Det var betingelsen for genoprettelse i livmoderen. På dette grundlag kunne Messias blive undfanget i det udvalgte folks slægtslinie 2000 år senere. Det var således lykkedes på et nationalt plan at skabe en livmoder, der var fri for Satans anklage og forberedt til sæden, der skulle blive til Guds søn. Den Hellige Jomfru Maria udsprang af dette centrale forsyn.

Maria Tager Imod Guds Vilje
Da Maria blev forlovet med Josef, modtog hun fra ærkeenglen, Gabriel, den overraskende meddelelse, at Messias ville blive født gennem hende. (Luk.1:31). Ifølge lovene på den tid skulle en kvinde, der blev gravid uden for ægteskabet, dræbes. Men Maria accepterede Guds vilje med absolut tro, idet hun sagde: Se, jeg er Herrens tjenerinde; lad det ske mig efter dit ord". (Luk.1:38)
Maria rådførte sig med præsten, Zakarias, som var højt respekteret og samtidig hendes slægtning. Zakarias' kone, Elizabeth, var med Guds hjælp frugtsommelig med Johannes Døberen. Hun sagde til Maria: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig?" (Luk.1;42-43). Med disse ord gav hun vidnesbyrd til den forestående fødsel af Jesus.
På denne måde lod Gud Maria, Zakarias og Elizabeth vide om Messias' fødsel før nogen andre. De havde alle den uhyre vigtige mission, at følge Guds vilje og tjene Jesus. Zakarias' familie lod Maria bo i deres hjem. Jesus blev undfanget i Zakarias' hus.
Elizabeth og Maria var kusiner på deres mødres side. Men set fra Guds Forsyn blev de anset for at være søstre, med Elizabeth som den ældste (Kain) og Maria som den yngste (Abel). Maria modtog Elizabeths hjælp i Zakarias' nærvær. Gennem dette samarbejde godtgjorde Zakarias' familie på nationalt niveau Leas og Rakels mangel på enhed i mor-søn forholdet i Jakobs familie. (1.Mos.29-30). Dette gjorde det muligt for Jesus at blive undfanget. For første gang i historien, kunne Guds søn fødes på jorden, fri fra satanisk anklage, gennem en forberedt livmoder, frøet til den Sande Far. På denne måde blev Guds enbårne søn, ejeren af Guds første kærlighed, født for første gang i historien.
Maria måtte udføre noget, der ikke kunne forstås med sund fornuft, eller tolereres efter datidens love. Maria, Elizabeth og Zakarias var blevet åndeligt bevæget. De fulgte åbenbaringen, som kom fra Gud, og troede betingelsesløst på, at det var Guds vilje og ønske.
Guds søn var nu kommet til jorden. Men for at han kunne blive i stand til at opfylde Guds vilje, behøvede han mennesker, der kunne danne en beskyttende mur omkring ham og give ham en tryg opvækst i en satanisk verden. Gud havde håbet at disse tre mennesker i Zakarias' familie ville skabe dette beskyttende grundlag. Der er mange ting, vi må tage i betragtning, for at forstå, med hvilken alvor de tre skulle indsætte sig, og hvor længe de skulle stå sammen for at beskytte og tjene Guds søn.
I Bibelen bliver det berettet, Maria blev hos hende (Elisabeth) hen ved tre måneder og vendte så hjem." (Luk.1:56). Derefter er der ingen bibelske optegnelser om nogen som helst videre kommunikation mellem Maria, Elizabeth og Zakarias. Efter Maria forlod Zakarias' hus, begyndte vanskelighederne for Maria og Jesus. Zakarias' familie skulle have været den beskyttende mur for Jesus indtil det sidste.
Kort tid efter opdagede Josef, at Maria var gravid. Sikke et stort chok han må have fået i det øjeblik. Maria, hans højtelskede og forlovede, som endnu ikke havde haft noget forhold til ham, var blevet gravid efter et tre måneders ophold på et andet sted. Det var naturligt for Josef at spørge Maria om, hvem barnet i hendes livmoder tilhørte. Hvad ville der være sket, hvis Maria på det tidspunkt havde forklaret det hele klart og tydeligt? Hvis hun havde afsløret alt, kunne det være blevet slægtens endeligt. Så Maria svarede simpelthen, at hun var blevet befrugtet ved Helligånden.
Marias graviditet begyndte at blive synlig, og folk omkring dem blev opmærksomme på det. Hvad ville der være sket, hvis Josef havde sagt, at han ikke kendte noget til det? Josef var imidlertid en retfærdig mand. Han troede på Guds åbenbaring, forsvarede Maria og sagde, at han var ansvarlig for hendes graviditet. Maria blev måske hånet for at være blevet gravid, mens hun var forlovet, men hun undgik at blive stenet til døde.
Josef, som elskede Maria, beskyttede hende på denne måde i begyndelsen. Men han led dybt i sit hjerte. Da Jesus var blevet født, voksede Josefs mistanke om Jesu far mere og mere, og hans hjerte blev fyldt med smerte. Med tiden som Jesus blev ældre, voksede de fjernere og fjernere fra hinanden, og derfor opstod der tit familieproblemer. Jesus blev set som en uægte søn og uden Zakarias' families beskyttelse og Josefs kærlighed, voksede han op med en ubeskrivelig ensomhed i sit hjerte.

Ingen Brud til Jesus
Jesus var klar over, hvilken vej Messias skulle gå. Dybt indvendigt følte han en dyb frustration over disse ensomme omgivelser, og den alvorlige forhindring de var for Guds vilje. Messias skal være Sande Forældre. Derfor har han brug for sin egen virkelige brud. Jesus skulle rense den falske kærligheds rod, for det var gennem den, at ærkeenglen forårsagede Evas fald, da hun voksede op som Adams søster. Jesus var den nye Adam, Guds søn, som skulle få sin søster og kommende brud tilbage af en person, der repræsenterede ærkeenglen. Bruden var ingen anden end Zakarias' datter, Johannes Døberens yngre søster. For at opfylde dette i en verden, som ejes og domineres af Satan, havde Jesus brug for omgivelser, der beskyttede ham på et grundlag af absolut tro. Tragisk nok endte det med, at hele grundlaget brød sammen omkring ham.
Det ville ikke være sket, hvis Zakarias og Elizabeth, der havde modtaget Guds åbenbaring og åndelige vejledning, fuldstændigt havde bevaret deres tro. Hvis de havde opfyldt deres ansvar, ville Maria være forblevet i nær kontakt med dem, selv om hun, da de tre måneder var gået, ikke mere boede i deres hjem. Gud udvalgte Zakarias' familie til at stå som repræsentant for hele menneskeheden. Derfor skulle de, da Jesus var blevet født, have været rede til at beskytte, tjene og give vidnesbyrd om ham som Messias. Ikke blot skulle de hengivent have tjent Jesus som Guds Søn og Messias; de skulle også have modtaget en klar forståelse om Guds vilje gennem Jesus og fulgt ham fuldstændigt. Johannes Døberen var også født til at tjene Jesus, og han skulle have bragt alle dem, han havde ledt til anger, til også at tro på Jesus og modtage frelse.
Men desværre, selvom Zakarias, Elizabeth og Johannes Døberen først gav deres vidnesbyrd om Jesus som Guds Søn, er der ingen tegn på, at de tjente ham som sådan. Den ansete præst Zakarias blev bare en tilskuer. Johannes Døberen fulgte Jesus på afstand. Disse faktorer forhindrede folket i at følge Jesus, og gjorde hans vej meget vanskelig. Og da denne familie havde mistet troen på Jesus og begyndte at se på ham med verdens øjne, var der ingen plads i deres hjerter til at hjælpe ham med at få sin brud.
Vi bør også forstå, hvilken indflydelse Josefs og Marias forhold havde på Jesus. Maria skulle genoprette Evas og Tamars position gennem godtgørelse, så hun skulle kun have været Josefs forlovede. I henhold til Guds forsyn kunne de ikke leve som mand og hustru. Det var Guds ønske, at de hverken havde seksuelt forhold før eller efter Jesu fødsel. Josef elskede stadig Maria, men da Jesus var blevet født skulle Maria have flyttet bort fra Josef, for at hellige sig opdragelsen af Guds Søn.
Men de reelle forhold gjorde det meget vanskeligt. Selvom Marias oprindelige natur sagde hende, at det var forkert, så havde hun seksuelle forhold med Josef. De fik børn, hvilket var en gentagelse af Evas fejltagelse .Det gjorde det muligt for Satan at invadere dem. Med undtagelse af Jesus kom alle de, der skulle have beskyttet Jesus, under Satans indflydelse: hans far, hans mor, hans Abel-type brødre (Johannes Døberen og hans brødre), og hans Kain-type brødre (Josefs børn).

Jesus Set med Verdens Øjne
Når man bliver invaderet af Satan, mister man sin åndelige støtte og inspiration. Man mister sin tillid og taknemmelighed til Gud og begynder at se alting gennem verdens øjne. Maria hjalp ikke Jesus med det bryllup, han ønskede. Hun var endda imod det. Dette var den direkte årsag til, at Jesus ikke kunne få sin brud og ikke kunne blive den sande forældre. Det tvang ham til at gå korsets vej.
Jesu ord til Maria under brylluppet i Caanan, Hvad vil du mig, kvinde?" (John 2:4), viser hans vanskelige forhold til moderen, der hjalp andre med deres bryllup, men undlod at hjælpe Jesus med at få sin brud, hvilket var den allervigtigste forudsætning for Guds forsyn. Set fra dette perspektiv kan vi nu forstå, hvorfor Jesus spurgte, „Hvem er min mor, og hvem er mine brødre." (Matt.12:48).
Den fortsatte modstand fra Maria, Zakarias, Elizabeth og til slut Johannes Døberen førte til, at Jesus opgav al håb om deres beskyttelse for sin mission. Derfor forlod Jesus sit hjem for at søge et nyt åndeligt grundlag, på hvilket han kunne genstarte frelsesforsynet.
Nu, uden familie og hjem, udbrød Jesus med fortvivlelse: Ræve har huler, og himmelens fugle har reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile". (Matt.8:20). Da han havde mistet sit familiegrundlag, søgte han at erstatte det. Det blev hans tre års offentlige virke.
Til slut, eftersom folk ikke havde tillid til ham, og disciplene tabte troen, blev Jesus ramt af Satans angreb, og da hans grundlag smuldrede, gik han korsets vej. Oprindeligt kom Jesus til jorden som Messias for at give velsignelser til sine disciple og hele menneskeheden. Han skulle have bygget det syndfri himmerige. Men på grund af den manglende tro på ham, fik han ikke sin brud og kunne ikke skabe sande forældre. Derfor kunne han ikke fuldføre sin mission, men lovede i stedet at komme igen.
Ifølge Bibelen gælder det, at alt hvad man binder på jorden skal være bundet i himmelen, og alt hvad der løses på jorden skal være løst i himmelen. Selvom de etablerede kirker, som den katolske og protestantiske, vil være imod det, må jeg åbenbare sandheden, så Jesus og Maria kan blive befriet.

Fuldførelsen af Idealet om Sande Forældre
Genkomstens herre kommer for at fuldkommengøre det grundlag, som hele Guds genoprettelsesarbejde er baseret på, og som Jesus ikke kunne fuldføre. Det vil sige, at han kommer som frøet, det oprindelige sande barn, der skal virkeliggøre skabelsens ideal. Han kommer for at virkeliggøre idealet om de sande forældre, der er oprindelsen til Guds sande kærlighed, sande liv og sande slægtslinie. Han står på det grundlag af sejre, som Guds side kunne opnå i perioden før Jesus. Han står også på den sejr Jesus bragte i sit liv, men skal desuden finde bruden, som Jesus ikke kunne finde. Sammen bliver de De Sande Forældre, der skal frelse hele menneskeheden.
Gennem en ny ægteskabsvielse, der forbinder ægteparrene til Guds oprindelige slægt, vil De Sande Forældre være i stand til at give frelse til hele menneskeheden. Folk vil blive sande mennesker indpodet i Guds sande kærlighed, liv og slægt. Messias vil skabe en sand familie og derved begynde himmeriget på jorden. Det er således igennem internationale hellige vielser at denne nye slægt etableres på jorden, når genkomstens herre kommer i kødet.
På verdensplan godtgør Messias det, der gik tabt i Adams familie, og genskaber standarden for en sand ældre søn, sande forældre og en sand konge, der oprindeligt skulle være blevet fuldkommengjort i Adams familie. Han vil omdanne denne verden til Guds himmerige på jorden og gøre det muligt at gå ind i himmeriget i den åndelige verden. Menneskeheden vil træde ind i en ny æra, hvor herredømmet bliver centreret på Gud både åndeligt og fysisk. Man vil skabe en verden, der er kendetegnet ved frihed, glæde og enhed, og man vil oprette himmeriget i både den fysiske og åndlige verden, som var det ideal Gud havde i tankerne, da han skabte denne verden. Dette er Princippets Syn på Frelsesforsynets Historie. Jeg håber at I alle i fremtiden kan modtage denne glædelige nye velsignelse i ægteskabet.
Kære ledere og ærede gæster, jeg ønsker igen at sige jer tak for at I har ofret jeres tid på at deltage i dette vigtige møde. Jeg håber, I har fået en klar forståelse af forsynets retning, så I kan være sande ledere, der bidrager til at etablere en fredelig verden. Må Gud velsigne jer og jeres familier. Tak.