[ Home | Princippet | Sun Myung Moon | Indføring | Taler | Velsignelsen | Organisationer | FAQ | Links ]


En hurtig indføring i Sun Myung Moons budskab og bestræbelser

Sun Myung Moons tidlige kald
Da Sun Myung Moon som 15-årig blev kaldet til sin mission, havde han ingen planer om at skabe en ny kirke. Som landsbydreng i det fattige Korea, der led under Japans besættelse af landet, brændte han kun for at finde veje til at befri mennesker for deres mange lidelser. Hans familie var blevet dybt inspireret af kristne missionærer, og derfor søgte han påskemorgen 1935 ud i Koreas bjerglandskab for at bede.


Under bønnen kom Jesus pludselig til syne og begyndte at tale til ham. Jesus forklarede mange ting om sit liv og den opgave, Gud havde givet ham. Tilsidst ønskede Jesus at overdrage sin mission på jorden til den unge Sun Myung Moon. To gange bad den unge dreng Jesus om at finde en anden, men da Jesus ved en tredje åbenbaring lod ham forstå, at der ikke var andre beredte til opgaven, aksepterede Sun Myung Moon sin mission.

Gennem bøn og intensive bibelstudier startede han nu en søgen efter den indsigt, som han behøvede for at opfylde sin opgave. Han måtte finde svar på grundlæggende spørgsmål om Guds formål med skabelsen og oprindelsen til det onde. Gennem 10 år voksede hans forhold til Gud og Jesus, og endelig havde han fået svar på alle sine spørgsmål. Denne nye indsigt, som kaldes „Princippet“ (eller Guds Princip), blev senere grundlaget for Unification Church.

Sun Myung Moon sammen med sine venner under skoletiden i Seoul. Han kunne hverken fortælle sine venner eller familie om sin mission.

Et nyt grundlag måtte skabes
Oprindeligt var det ikke meningen, at Sun Myung Moon skulle starte sin egen kirke. Der var meningen, at specielt forberedte kristne grupper skulle modtage ham og bringe budskabet ud til hele den kristne verden. Da dette ikke skete, måtte S.M.Moon gå en ganske anden vej. 1946 talte Gud til ham og bad ham gå til det kommunistiske Nordkorea. Han adlød øjeblikkelig, selv om det betød, at han måtte forlade sin hustru og deres nyfødte spædbarn. Det var også uvist, hvad der ville ske ham i et fanatisk kommunistisk land, hvor religion blev betragtet som statens værste fjende.

1947 blev han første gang afhørt og bragt under en dødelig tortur. En af hans diciple fandt hans legeme kastet ud blandt de døde; men han overlevede mirakuløst. Få måneder senere blev han igen fængslet og denne gang bragt for en domstol, der idømte ham 5 års arbejdslejr for at „forstyrre den offentlige orden“. Opholdet i fangelejren var præget af ekstremt hårdt arbejde, usle leveforhold og utilstrækkelige madrationer. Fangerne levede gennemsnitlig kun 3-4 måneder før de døde af udmattelse. S.M.Moon overlevede knap 3 år i denne lejr, før han og sine medfanger blev befriet ved FN-troppernes overraskelsesangreb i 1950.

Tiden i arbejdslejren fik dog for Sun Myung Moon en ganske særlig værdi, idet det lykkedes ham at samle 12 disciple under disse ekstreme forhold, hvor det var strengt forbudt at tale om Gud. De så hans holdning og handlinger, modtog åbenbaringer og forstod derigennem, at han var en Guds mand.

Sun Myung Moon bad aldrig for sit liv eller for, at Gud skulle befri ham for torturen og sulten i arbejdslejren. I stedet delte han sin mad med medfangerne, og til Gud sagde han: "Vær ikke bekymret, jeg kan let klare meget mere" - for han vidste, hvor megen smerte Gud allerede følte i sit hjerte.

Efter endnu et par måneder i Nordkorea kunne han påbegynde en yderst anstrengende og farefuld vandring til Sydkorea. Han fulgtes med 2 disciple; den ene af dem havde brækket sit ben og måtte ofte bæres i det uvejsomme terræn. Der er utallige beretninger om S.M.Moons opmuntrende og uselviske holdning under disse ekstreme forhold, og de er begyndelsen på den tradition, hans disciple senere har søgt at leve op til.

Den første kirkeDen første "kirke" bygget af mudder og emballage. Her boede Sun Myung Moon
og hans første disciple Won Pil Kim.
Primitiv med god nokHytten var primitiv, men trak som en magnet mennesker til sig. Bagerst fra venstre: Won Pil Kim, Sun Myung Moon og en amerikansk gæst.

De førse medlemmerDe 3 tidligste medlemmer fra Nordkorea sammen med Sun Myung Moon. De elskede og støttede ham i alle situationer, først i Nord- og senere i Sydkorea.

 

Fortsæt >>