Verdensfredsvelsignelse i FN
Den 27. jan 2001 dannede FN ramme for en smuk
og farverig, kulturel begivenhed, hvor 200 par i nationale kostumer
gav deres løfte om troskab ved en ægteskabsceremoni, der
understregede familiens betydning for verdensfred. Til stede var diplomater,
statsledere og NGO-repræsentanter fra mange lande.
Deltagerne var unge mennesker, der var kommet tilrejsende fra hele verden,
men som alle havde det til fælles, at de havde besluttet sig for
et interkulturelt, internationalt eller tværreligiøst ægteskab.
Velsignelsen blev givet af Sun Myung Moon og hans hustru sammen med
andre religioners repræsentanter, og det var den centrale begivenhed
i en 4 dages konference om "Dialog mellem Civilisationerne",
som er FN's tema for det ny årtusinde.
Blandt konferencens sponsorer var IIFWP (Interreligious and International
Federation for World Peace), der har igangsat mange initiativer for
at fremme udvekslingen af ideer og tanker mellem FN, religioner og NGOer
(non-governmental organizations).
|